Osteoporose (knogleskørhed).

FYSIOTERAPI.
Formålet med den fysioterapeutiske behandling er at mindske dine smerter, bedre din evnen at bevæge dig, samt forebygge at du får flere sammenfald i ryggen.

Behandling tager udgangspunkt i følgende:
dit smertemønster 
dine problemer med at bevæge dig og problemer med balancen
min undersøgelse af dig
lægelige oplysninger med fund på røntgenbilleder, DXA-scanning af koglerne e.l. 

Behandlingen vil primært bestå af terapeutisk træning med forskellige øvelser, som afhænger af ovennævnte. Det er vigtigt, at øvelserne og hårdheden i træningen tilpasses din problemstilling, for ellers hjælper øvelsesterapien ikke og i værste fald forværre dine smerter.
 
Behandlingen kan suppleres med tværmassage, ultralyd, laser eller elektrisk smertelindring (TENS).
 
SYGDOMMEN.
Knogleskørhed forekommer hyppigt hos kvinder efter overgangsalderen, men der ses en stigende hyppighed hos mænd.
Knogleskørhed konstateres ved en DXA-skanning af knoglerne. Denne scanning kan måle mængden af knoglemineral. Ved et for lavt knoglemineralindhold i forhold til køn og alder, har man knogleskørhed.
Knogleskørhed giver i sig selv ikke smerter, men knoglerne bliver svagere, og der kan lettere opstod brud på knogler. Bruddene giver akutte smerter, og mere end to sammenfald i ryghvirvlerne vil være forbundet med kroniske rygsmerter. Udover sammenfaldsbrud i lænde- og brysthvirvlerne, ses ofte brud på lårbenshalsen og underarmsknoglerne lige over håndleddet. Der kan også ses brud på ribben ved svær grad af osteoporose.
 
Følgende faktorer øger risikoen for knogleskørhed.
·          Arvelig disposition (knogleskørhed hos forældre, søskende eller børn)
·          Lav kropsvægt
·          Overgangsalder før 45 år
·          Lav fysisk aktivitet
·          Lav indtagelse af kalk og D-vitamin
·          Rygning
·          Stort alkoholforbrug
·          Behandling med binyrebarhormon, f.eks. Prednison (typisk ved mere end 5 mg dagligt i 3 mdr. eller længere)
 
Knogleskørhed er underbehandlet i Danmark, og har du haft et knoglebrud, som opstod uden større ydre kraftpåvirkning, bør du undersøges for knogleskørhed, også hvis du er en mand.
 
Medicinsk behandling.
Der findes i dag en række forskellige mediciner, som kan hæmme knoglenedbrydningen og endda øge mineralindholdet i knoglerne:
Bisphosfonater (bl.a. Fosamax og Didronate), parathyroideahormon (PTH) analog (Forsteo), hormonbehandling og selective estrogen receptor modulator (Evista).